Typiske kunder

Udenlandsdanskere

Der er altid noget, man ikke kan klare på afstand. Hvem åbner for håndværkerne? Hvem aflæser elmåleren? Hvem tjekker post etc.? Lad mig udgøre bindeleddet til dine aktiviteter I Danmark. Jeg passer huset og haven, og jeg sørger for, at alt er klar, når I kommer hjem. Lad kort og godt mig varetage jeres interesser i Danmark, mens I varetager dem udenlands.


Seniorer

Kunne det ikke være skønt, at få fryseren fyldt med hjemmelavet mad – eller måske bare få lagt en madplan? Jeg handler gerne ind, og vi kan evt. lave maden sammen. Det kan også være, at du skal til lægen eller frisøren, men ikke er glad for den offentlige transport – så kører jeg gerne. Det kan også være, at du drømmer om at gense dit gamle feriested. Hvad end dit behov måtte være, er jeg sikker på, at jeg kan hjælpe.


Travle familier

Hvorfor ikke lade mig hjælpe jeres familie i hverdagen? Jeg kan fx sørge for, at køleskabet er fyldt, når I kommer hjem, at maden står på bordet, bollerne til klassens time er i ovnen, fødselsdagsgaven er smukt indpakket, og vasketøjet er vasket og strøget. Jeg kan kort sagt hjælpe med logistikken i hverdagen, så I får tid til det, I gerne vil. Jeg træder også gerne til, hvis huset skal passes, når I rejser, eller hvis I fx har behov for hjælp til planlægning af en fest.


Virksomheder

Enhver virksomhed kan få brug for hjælp. Måske skal der arrangeres noget særligt til et møde, måske skal der indkøbes gaver til kunder eller ansatte. Det kan også være, at der er opstået et akut behov for at få kontoret eller tele­fonen passet, eller måske er det svært at få dagens private og forretningsmæssige logistik til at gå op. Hvad end der opstår af behov i og omkring kontoret, kan du trygt overlade det til mig, så du kan koncentrere dig om dine øvrige gøremål.

Ring og hør om vores klipkort ordning